6 måneders coachingforløb:
Fra stagnation til manifestation af din drømmevirksomhed
Dette coachingforløb er til dig, der er træt af at føle dig stagneret i livet som selvstændig. Du tør næsten ikke at sige det højt, men du er faktisk kørt sur i at drive din virksomhed. Det føles som en daglig kamp, hvor du er mere ked-af-det og udbrændt end glad og motiveret. Du ved ikke længere, hvad du skal gøre. Eller hvad der er det rigtige at gøre. Du er bare træt og modløs. Du kan ikke længere mærke dig selv, og hvad du egentlig har lyst til eller brænder for. Det hele føles lidt ligegyldigt.

Er det her dig?
Det er som om, at tiden bare går, uden at du får de fremskridt i din virksomhed, du ønsker dig. Du føler dig i en form for venteposition, hvor du hver dag håber, at tingene vender og ændrer sig til det bedre.
Du føler dig stagneret, fastlåst og måske ligefrem fanget i din virksomhed. For selvom den skulle være vejen til at få det liv med frihed, glæde og fred, du drømmer om, føles den på nuværende tidspunkt mere som en fiasko. Som noget, der ikke lykkes, og som du efterhånden er i tvivl om nogensinde vil lykkes…
Og du er ved at være godt og grundig træt af at forsøge at regne ud, hvad du gør forkert. Eller hvad du skal gøre anderledes. Du kan efterhånden ikke mærke dig selv mere. Du føler bare, at du roder rundt i en sump, du ikke kan komme op af igen.
Samtidig længes du efter, at det er på en anden måde.
For et sted dybt i dig vil virkelig gerne lykkes med din virksomhed, så du får det liv med frihed, glæde og flow, som dit hjerte kalder på.
Alt er energi...
Vi har lært fra barns ben, at alt handler om at gøre.
At handle. At præstere. At yde før man kan nyde.
Men i virkeligheden er det omvendt.
Det handler om, hvem DU skal VÆRE for at gøre og skabe det liv, du drømmer om.
Alt i verden er energi – og det er du også.
Og det er faktisk den vigtigste brik fra nu af og resten af dit liv.
Derfor handler dette forløb i bund og grund om, at du skal lære at forstå, hvordan du højner din energi og hæver din vibration. Så du begynder at vibrere fra den frekvens, der er et match til den virksomhed og det liv, du drømmer om. Og så du tiltrækker det, du ønsker frem for det modsatte…
Men det kan hurtigt blive fluffy. Derfor handler dette forløb om at trække det ned på jorden. At gøre det konkret og håndterbart, hvordan du hver dag og hver time kan styre din energi og frekvens.
Forløbet er din invitation til at forstå, hvem du er på nuværende tidspunkt, og hvilken betydning det har for de resultater, du skaber pt. Du får hjælp til at få øje på, hvordan du gang på gang spænder ben for at manifestere de penge og kunder, du drømmer om. Og endda helt uden at være bevidst om din egen selvsabotage.
Forløbet er også din invitation til at forstå, hvem du skal blive for at manifestere de penge og kunder, du drømmer om.
Med andre ord er forløbet din invitation til at forstå, hvordan du helt konkret lukker hullet mellem der, hvor du er nu, og der hvor du gerne vil hen.
Vi skal arbejde med...
At du bliver den version af dig, som aldrig igen giver din power fra dig. Men derimod tager teten, hver gang du drømmer om at skabe noget nyt i dit liv og din virksomhed.
Du får indsigt i, hvor magtfuld en skaber, du er. Og du bliver bevidst om, at du i virkeligheden skaber dit liv hele tiden. At når du sætter rammerne og bevidst arbejder fra dit mål, så bliver dit mål realiseret.
Forløbet gør det klart for dig, hvad du har brug for at heale i dig selv på vejen mod at skabe det liv, du ønsker.
Du får opløst de mønstre, der bremser din succes og får integreret de nye vaner, der sikrer dig, at du lykkes med at virkeliggøre dine drømme.
Hvem er forløbet til?
Det her forløb er til dig, der har truffet en beslutning om, at du er klar til forandring. Du er så træt af at føle dig stagneret og fastlåst, og du ved, at tiden er inde til, at du gør noget ved det.
Du er klar til at skabe din fremtid og virkeliggøre dine mål og drømme. Og du er klar til at transformere din frygt, tvivl, bekymringer og negative tanker til et mindset, der i stedet støtter dig.
Forløbet er dermed til dig, der er klar til – og har lyst til – at tage ansvaret på dig. Du kan mærke, at der spirer en erkendelse af, at du er den eneste, der er skaberen i dit liv. Og dermed er du selv den gyldne nøgle til det liv som selvstændig, du drømmer om.
Du er også ved at nå til en erkendelse af, at du bliver nødt til at tage din power hjem og stoppe med at give den fra dig til nogen eller noget uden for dig selv.
Du har dog brug for hjælp til at forstå, hvordan du legemliggør denne erkendelse til dit virkelige liv. For hvad vil det helt konkret sige at tage sin power hjem og leve ud fra, at du selv er den gyldne nøgle?
Det er her, at jeg kommer ind i billedet som din coach, mentor og fortrolige støtte.
Hvad kan du forvente?
Hvis du investerer i dette coachingforløb, kan du forvente, at jeg giver dig redskaberne, guidningen og støtten til at forstå, hvad der skal til for, at du kan skabe det liv, du drømmer om. Jeg leder dig gennem processen i det tempo, du er klar til.
Når du investerer i dette forløb, investerer du i din fremtid. Du træffer en stor og vigtig beslutning om, at du vil blive en ny udgave af dig selv. At du begiver dig ud på en udviklingsrejse, du aldrig kommer hjem fra.
Det betyder, at du skal gennem en proces med at ændre rigtig mange års programmering, selvsnak og vaner. Det sker ikke over natten. Det kræver øvelse, bevidsthed, nærvær og endnu mere øvelse, bevidsthed og nærvær.
I denne proces...
Har vi tendens til at slå os selv i hovedet og føle os håbløse og fortabte, når vi igen og igen og igen lander i gamle og uhensigtsmæssige mønstre. Men det er helt naturligt at falde i gamle mønstre. Og på mange måder er det en stor del af processen med at blive en ny og bedre udgave af sig selv. Forandringen, glæden og succesen indtræffer først, når vi forstår, at vi først kan ændre noget, når vi bliver bevidste om det.
Men holder vi ikke rum for denne proces, så er vi tilbage ved start og de gamle, tunge følelser, inden vores drømme og ønsker manifesteres i den ydre verden. For dit ego er ikke glad for forandring. Derfor vil det hurtigt forsøge at overbevise dig om, at det alligevel ikke vil lykkes, eller du lige så godt kan opgive, hvis du ikke er bevidst om at undgå det.
Derfor kan du forvente, at jeg er den, der holder rum for denne udvikling og peger på alle dine succeser undervejs. Præcis som jeg også peger på, når dit ego har overtaget roret og forsøger at få dig tilbage i den havn, du kom fra. Det betyder også, at jeg er der for dig hver gang, at du oplever, at noget er svært. Jeg viser dig vejen til selvkærlighed, selvomsorg og at tage din power hjem. Jeg åbner dine øjne for dit potentiale og din indre visdom og intuition. Og jeg peger kontinuerligt på, hvorfor selvaccept er vejen til dit mål frem for at slå dig selv i hovedet og føle dig som en fiasko.
Hvem er du?
Jeg tænker ikke, at du er typen, der stiller dig op på ølkassen og er i centrum for alles opmærksomhed. Faktisk tænker jeg, at lige præcis det scenarie kunne holde dig vågen om natten af ubehag… MEN det betyder ikke, at der ikke brænder en stærk ild i dig.
Inderst inde brænder du i den grad for at gøre en positiv forskel i verden. Du ønsker at bidrage med netop det, du kan. Din udfordring er bare, at du har svært ved at få din ild omsat til resultater. Du har svært ved at gå ud i verden og lade din flamme blive set. Der er noget i dig, som bliver ved med at holde dig tilbage, og som du har svært ved at ændre.
Samtidig forestiller jeg mig, at du er en person, der nemt bliver påvirket af mennesker og ting, der sker omkring dig. Du er empatisk og i stand til at læse stemninger i et rum og andre mennesker. Og det påvirker dig ofte i en grad, hvor du kan have svært ved at slippe det igen. Det tærer ofte på din energi, og du har tendens til at føle dig overvældet, overstimuleret og træt i både krop og sind.
Derfor har du tendens til en indre kamp mellem at ville handle, men samtidig mangle inspiration, energi eller retning med, hvad det helt præcis er, du ønsker at handle på. For du kan simpelthen ikke mærke det, da der ofte er en masse støj eller uro i dit indre. Derudover gemmer der sig måske også en frygt i dig, der er bange for, hvordan omverdenen reagerer, hvis du virkelig folder dit lys ud i fuld lue.
Hvordan foregår det?
Forløbet er bygget op på den måde, at vi snakker sammen 1. time hver 14. dage gennem de 6 måneder, som forløbet varer.
Herudover har vi en privat Facebookgruppe, som kun vi to har adgang til. Her kan du stille alle dine spørgsmål undervejs i forløbet. Præcis som du kan få min sparring på diverse oplevelser, erfaringer eller udfordringer, du møder i forløbet.
Du bliver ført gennem en proces af mig, hvor du skridt for skridt arbejder dig hen imod den virksomhed og det liv som selvstændig, du drømmer om. Men vi sikrer selvfølgelig, at det hele foregår i et tempo, der passer til dig.
Du skal forvente, at jeg beder dig arbejde med at integrere forskellige vaner undervejs i forløbet. Præcis som du vil blive bedt om at arbejde med forskellige øvelser, der hjælper dig med at skabe klarhed undervejs i forløbet.
At skabe det liv med den virksomhed, du drømmer om, er i langt højere grad en indre proces end en ydre proces. Derfor skal du også forvente, at du bliver bedt om at se dybt i diverse emner undervejs for at forstå, hvad der er på spil i dig.
Hvad koster forløbet?
Forløbet koster 3.250 kroner (+ moms) om måneden gennem de 6 måneder, forløbet varer. Pengene bliver automatisk trukket med 30 dages mellemrum.
Når din betaling er gennemført, modtager du en mail med et link til min kalender, så du kan booke din første session. Jeg sender dig også en invitation til vores fælles facebookgruppe, som er en lukket gruppe kun for dig og mig.
Alle vores sessioner foregår via Zoom. Jeg optager altid vores session og sender til dig efterfølgende, så du har mulighed for at gense den alle de gange, du har behov for.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Jane Hejbøll og hjælper dig med at skabe den virksomhed med de rammer, der passer til dig.
Du brænder for at gøre en forskel, men bliver hurtigt overvældet eller overstimuleret af den ydre verden. Og det spænder ben for den succes og det liv som selvstændig, du drømmer om.
Mine største styrker er at hjælpe dig med at transformere din selvsabotage og benspænd til høj bevidsthed og selvindsigt. Så du får en forståelse af, hvad der skal til for, at du kan skabe det liv, du ønsker.
Ikke kun nu, men for resten af dit liv.