Introverte selvstændige - udfordringer med markedsføring og salg

At være introvert som selvstændig

På denne side kan du læse om de udfordringer, der ofte er en del af at være selvstændig om introvert. Samtidig får du forklaringen på, hvordan disse udfordringer hænger sammen med fysiologien omkring den introverte natur. Du bliver desuden introduceret for en metode udviklet til introverte, som forebygger, at du ender med en forkert forretningsmodel, der resulterer i utryghed og økonomisk ustabilitet. 

Nederst på siden finder du en dybdegående beskrivelse af fysiologien bag den introverte personlighed, og den viden forskningen har fundet omkring de introverte processer.

FAKTABOKS: 

Ordet introvert har rødder i de latinske ord intro og vert. Intro betyder indad. Vert betyder vende. En person med en introvert personlighed er derfor en person, som vender sit fokus indad og søger efter svar i sig selv.

Den introverte udfordring som selvstændig

Mange introverte selvstændige oplever, at de har svært ved at tiltrække nok kunder og skabe en tryg og økonomisk sikker virksomhed. 

I stedet har de:

  • For få kunder
  • For mange bekymringer
  • For lille en indtjening

Årsag: Manglende synlighed og energi

Den primære årsag er, at mange introverte ikke formår at være synlige nok med deres virksomhed. 

Da synlighed, markedsføring og salg kræver energi af dem, som de har svært ved at finde.

Men ironisk nok spiller det også ind, at de er bekymret for at brænde ud, hvis de får for mange kunder. 

For det føler de heller ikke, at de har energi nok og overskud til.

Det svære dilemma er derfor, at de har:

  1. For få kunder til en ordentlig indtjening
  2. For lidt energi til at være mere synlige og betjene mange flere kunder

Kernen til dilemmaet findes i den introverte fysiologi

Grunden til at dette dilemma opstår kan primært findes i to fysiologiske faktorer, som skal ses i en tæt sammenhæng:

  1. Energikilder som introvert
  2. Motivation og indre belønningssystem som introvert

Energikilder som introvert

Som introvert bruger man altid energi i samvær med andre mennesker. Mens man får ny energi, når man er alene. Det vil sige, at som introvert betyder:

  • Ydre stimuli/ydre verden => Tab af energi
  • Indre stimuli/indre verden => Ny energi

Motivation som introvert

Der findes to stoffer, som udløser glæde og velvære hos mennesker. Og dermed påvirker motivationen og det indre belønningssystem. Disse to stoffer er:

  1. Dopamin => Udløses i den ydre verden
  2. Acetylkolin => Udløses i den indre verden

Lav og høj tolerance

Introverte har en lav tolerance over for stoffet dopamin. Det betyder, at hvis der udskilles for meget dopamin i den introverte hjerne, resulterer det i overvældelse, træthed, udmattelse og nervøsitet. Ganske enkelt fordi den introverte hjerne bliver overstimuleret.

Da dopamin hænger sammen med stimuli fra den ydre verden, betyder det, at når introverte bruger meget tid i samvær med andre mennesker uden mulighed for at lade op alene i eget selskab, er de i risiko for at brænde ud. 

Til gengæld har den introverte hjerne en høj tolerance over for stoffet acetylkolin. Derfor oplever introverte stor glæde og velvære, når acetylkolin bliver udløst.

Da acetylkolin hænger sammen med stimuli fra den indre verden, betyder det, at når introverte bruger tid alene i deres eget selskab, så har de det godt, lader op og får ny energi.

Opsummering:

Opsummeret betyder det, at den introverte hjerne i langt højere grad oplever glæde og velvære, når den beskæftiger sig med den indre verden frem for den ydre verden. For i den ydre verden er dens indre alarmsystem altid aktiveret. Mens den i den indre verden kan slappe af, sænke skuldrene og føle sig tryg.

Som selvstændig er konsekvensen af det, at når man som introvert skal indgå i kunderelationer, være synlig i form af markedsføring og salg samt indgå i diverse dialoger, bruger man energi. Faktisk kan den introverte hjerne forbruge energi blot ved tanken om at skulle indgå i relationer i den ydre verden.

Det betyder altså, at alt det arbejde der foregår i den ydre verden og er synlig på den ene eller anden måde, kræver energi som introvert. Samtidig er det ikke dette arbejde, der motiverer eller belønner den introverte hjerne med velvære og glæde. Tværtimod er der risiko for at blive overstimuleret på grund af for meget dopamin og for lidt acetylkolin.

(Ønsker du en mere dybdegående gennemgang af de fysiologiske forskelle og forklaringen bag det introverte temperament, så finder du den længere nede på siden).

Udfordringen i praksis

I praksis bliver den store udfordring ved disse fysiologiske faktorer, at:

  • Introverte (ubevidst) kommer til at prioritere arbejdet bag facaden i deres virksomhed langt højere end arbejdet foran. For det er her, at de bliver belønnet med følelsen af velvære og glæde, når acetylkolin bliver udløst. Derfor får de ikke handlet (nok) i den ydre verden. I stedet begraver de sig i deres arbejde, bliver overperfektionistiske og skaber ubevidst overspringshandlinger, som afholder dem fra at komme ud og være synlige…

  • Introverte bliver drænet af energi blot ved tanken om at skulle indgå i mange forskellige kunderelationer. Derfor har de en tendens til at tænke, at de burde gøre noget mere for at tiltrække flere nye kunder. Men uden i realiteten at sætte en helhjertet handling bag. Fordi de (ubevidst) beskytter deres energi…


Resultatet af disse udfordringer bliver for få kunder og for lille en indtjening

Samt en voksende knude i maven ved udsigten til, at man ikke lykkes som selvstændig og må finde et lønmodtagerjob i stedet.

Løsningen er derfor ikke at finde et lønmodtagerjob.

Men i stedet at finde en forretningsmodel, som tager hensyn til de fysiologiske faktorer. 

Så der er kunder nok til en god indtjening, uden at det bliver på bekostning af energi og udbrændthed.

Løsning: Fra Forvirring til Klarhed™-metoden

Fra Forvirring til Klarhed™-metoden er en metode til at bygge sin virksomhed op omkring en introvert forretningsmodel.

Den bygger på teorien bag introverthed og tager hensyn til den introverte fysiologi.

Den er med andre ord udviklet til at imødekomme den introverte natur og give de rette betingelser for at få succes som introvert med sin egen virksomhed.

Fundamentet i Fra Forvirring til Klarhed™-metoden

Fra Forvirring til Klarhed™-metoden sikrer, at forretningsmodellen bygger på et stærkt og gennemarbejdet fundament.

Det kan sammenlignes med at bygge et hus.

Her støber man også en solid sokkel, bygger nogle stærke og holdbare ydermure og skaber en tæt og sikker tagkonstruktion, inden man begynder at indrette huset.

På samme måde hjælper Fra Forvirring til Klarhed™-metoden med at bygge virksomheden op omkring et solidt fundament, som skaber gode rammer om virksomhedens dagligdag og indhold.

Fordelene ved Fra Forvirring til Klarhed™-metoden

Alt efter hvilken personlighedstype man er født med, vil man have tendens til at følge nogle konkrete grundlæggende mønstre i sin adfærd.

Det er væsentligt at forstå, at disse mønstre er forholdsvis stabile. Forstået på den måde at man ikke kan ændre sin personlighedstype, da den er medfødt. Og dermed vil man have nogle primære præferencer for sin adfærd og væren i verden, som varer ved hele livet.

Denne kendsgerning tager Fra Forvirring til Klarhed™-metoden afsæt i.

Fordelene ved det er, at man bygger en forretningsmodel, som passer til den introverte natur.

Fordi den er kendetegnet ved:

  • Et sikkert, trygt og gennemtænkt fundament baseret på et dybdegående og grundigt forarbejde
  • Klare rammer og tydelige grænser med fokus på beskyttelse af den introverte energi
  • Muligheden for at planlægge sin synlighed og skabe faste rutiner med plads til fordybelse og udvikling

Få mere viden om Fra Forvirring til Klarhed™-metoden her, hvor du kan læse en beskrivelse af fundamenttankegangen.

Hvem er Fra Forvirring til Klarhed™-metoden særligt velegnet til?

Fra Forvirring til Klarhed™-metoden er særligt velegnet til introverte selvstændige, som ønsker at bygge deres virksomhed op omkring en forretningsmodel, som tager afsæt i deres introverte personlighed. Så de bevidst beskytter deres energi og undgår at arbejde imod deres natur.

Metoden har fokus på at skabe et sikkert forretningsgrundlag, som bygger på de grundlæggende styrker, værdier og adfærdsmønstre, som kendetegner den introverte natur.

Det giver mulighed for at skabe en vis grad af forudsigelighed og rutiner i hverdagen.

Og dermed skabe et holdbart grundlag for at kunne præstere sit bedste under trygge rammer.

Ydelser - Fra Forvirring til Klarhed™-metoden:

Sparringssession

Læs mere =>

Online forløb

Læs mere =>

Mentorforløb

Læs mere =>

Herunder kan du læse en længere beskrivelse af teorien og forskningen bag den introverte personlighedstype.

Om introverthed - den dybdegående version

Herunder kan du læse en længere beskrivelse af begrebet introvert, dets oprindelse og de fysiologiske faktorer, som forskningen har fundet ud af er kendetegnende for personlighedstypen. For at forstå sammenhængen er det nødvendigt at komme omkring:

  1. Carl Gustav Jung – ophavsmanden bag begrebet introvert
  2. Blodgennemstrømningen i hjernen hos introverte og ekstroverte
  3. Neurotransmittere hos introverte og ekstroverte
  4. Nervesystemet hos introverte og ekstroverte

Carl Gustav Jung - ophavsmanden bag begrebet introvert:

Begrebet introvert stammer fra den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung.

I starten af 1920’erne udviklede Jung en teori om, at alle mennesker fødes med et temperament, som placerer os et sted på en skala mellem de to yderpoler meget introvert eller meget ekstrovert.

Jung mente altså, at vi rent fysiologisk skabes forskelligt fra naturens side. Hvilket betyder, at vores hjerner ikke fungerer på samme måde alt efter, om vi er født med det ene eller det andet temperament.

Rent teknologisk havde Jung ikke mulighed for at bevise sin påstand. Men i takt med teknologiens udvikling har diverse hjernescanninger og forskning gjort det klart, at Jung havde ret i sin hypotese.

Blodgennemstrømning i hjernen:

I 1999 gennemførte de to forskere Debra Johnson og John S. Wiebe et studie af hjernefunktionen hos henholdsvis introverte og ekstroverte mennesker. Og deres studie gav to interessante resultater:

  1. Introverte har større blodgennemstrømning i hjernen end ekstroverte
  2. Blodet bevæger sig ikke samme vej rundt i den introverte og den ekstroverte hjerne

Betydningen af den øgede blodgennemstrømning

Den større blodgennemstrømning hos introverte betyder, at introverte er langt mere følsomme i forhold til stimuli. I praksis vil det sige, at introverte ikke kan holde til at blive udsat for samme mængde stimuli som ekstroverte, inden de føler sig overvældede og udbrændte.

Betydningen af blodgennemstrømningens veje rundt i hjernen hos introverte

Hjernen har forskellige veje for forskellige signalstoffer. Det vil sige, at der er forskel på, hvilke dele af hjernen der aktiveres, alt efter hvilken vej blodet bevæger sig rundt i hjernen.

Hos introverte bevæger blodet sig ad en lang og snørklet vej gennem hjernen. Undervejs aktiveres de områder af hjernen, der er forbundet med indre oplevelser såsom at planlægge, huske, analysere og løse problemer.

Blodet bevæger sig bl.a. forbi:

  • Brocas område
    Det er det område, som aktiverer den indre monolog hos introverte, da området er knyttet til den sproglige formuleringsevne

  • Hippocampus
    Det er området, som aktiverer langtidshukommelsen og dermed årsagen til, at introverte trækker på langtidshukommelsen frem for korttidshukommelsen

  • Amygdala
    Det er følelsescentret, hvor følelser forbindes til tanker som introvert

Betydningen af blodgennemstrømningens veje rundt i hjernen hos ekstroverte

Hos ekstroverte bevæger blodet sig af en kortere og langt mindre kompliceret vej. Her kommer blodet bl.a. forbi de områder i hjernen, der er forbundet med at fortolke syns-, høre-, føle- og smagsindtryk. Hvilket er grunden til, at ekstroverte er langt mere påvirket af og stimuleres af, hvad der sker i den ydre verden. På grund af den kortere vej trækker ekstroverte på korttidshukommelsen. Desuden bearbejder og reagerer de langt hurtigere på stimuli og input, end introverte gør.

Neurotransmittere:

Forskellen på blodets vej rundt i hjernen hos henholdsvis introverte og ekstroverte, betyder også, at der er forskel på, hvilke forskellige signalstoffer og neurotransmittere, der aktiveres. Samt i hvilket omfang de aktiveres.

De to vigtige stoffer her er dopamin og acetylkolin.

Dopamin

Dopamin bliver bl.a. udløst, når vi spiser, bevæger os, dyrker sex og er en del af et socialt fællesskab. Derfor kaldes dopamin også for et motiveringshormon eller et belønningsstof.

Uanset om vi er introvert eller ekstrovert, udløser vi dopamin. Men vores tolerance over for dopamin er meget forskellig:

  • Ekstroverte har en høj tolerance over for dopamin. De har behov for en stor mængde dopamin for at føle sig belønnet og opnå en tilfredshedsfølelse

  • Introverte har en lav tolerance over for dopamin. De har behov for en lille mængde dopamin for at føle sig belønnet og opnå en tilfredshedsfølelse. Udløses der en stor mængde dopamin hos introverte, oplever de at føle sig overstimuleret. Hvilket fører til overvældethed, træthed, nervøsitet og generel utilpashed.

Derfor spiller dopamin en vigtig rolle i forhold til introvertes behov for at trække sig tilbage og bruge tid alene. For introverte er ikke i stand til at lade op og få ny energi, før de ikke længere udsættes for ydre stimuli og dermed dopamin.

 

Acetylkolin

Ligesom dopamin er acetylkolin også kædet sammen med velvære og glæde. Men modsat dopamin er acetylkolin det stof, som får introverte til at have det godt og føle glæde og velvære.

Acetylkolin har indflydelse på vores opmærksomhed og læring. Ligesom det styrker vores evne til at reflektere, fordybe os og bevare en indre ro.

Derfor er det i høj grad acetylkolin, som spiller ind på introvertes trang til at søge efter en dybere mening og værdi i de ting, de laver og de mennesker, de omgås.

  • Introverte har en høj tolerance over for acetylkolin. De har behov for en stor mængde acetylkoloin for at føle sig belønnet og opnå en tilfredshedsfølelse

  • Ekstroverte har en lav tolerance over for acetylkolin. De har behov for en lille mængde acetylkolin for at føle sig tilfredsstillet. Udløses der en stor mængde acetylkolin hos ekstroverte, oplever de at føle sig understimuleret. Hvilket fører til en følelse af utilstrækkelighed, kedsomhed og depressive tanker

Opsummering: Dopamin og acetylkolin

  • Den ekstroverte hjerne bruger primært dopamin til at føle velvære og glæde. Dopamin udløses af ydre stimuli fra omverdenen

  • Den introverte hjerne bruger primært acetylkolin til at føle velvære og glæde. Acetylkolin udløses af indre stimuli fra vores egen indre verden

Nervesystemet:

Menneskets nervesystem består af to dele:

  1. Det parasympatiske (forbundet med acetylkolin)
  2. Det sympatiske (forbundet med dopamin)

De to nervesystemer fungerer modsat af hinanden.

Hvor det parasympatiske nervesystem får os til at slappe af, spare på vores energi og trække os tilbage fra omverdenen, får det sympatiske nervesystem os til at være aktive og klar til kamp og flugt.

Det parasympatiske nervesystem aktiveres, når hjernen udsender acetylkolin. Mens det sympatiske nervesystem aktiveres, når hjernen udsender dopamin.

Selvom både introverte og ekstroverte bruger begge sider af nervesystemet, har introverte en præference for at bruge det parasympatiske nervesystem, mens ekstroverte har en præference for at bruge det sympatiske. Af den logiske årsag at acetylkolin primært bliver aktiveret hos introverte, mens dopamin primært aktiveres hos ekstroverte.

Opsamling:

Introverte

Introvertes blodgennemstrømning i hjernen er en lang og snørklet affære. Undervejs rundt på sin færd aktiverer blodet forskellige områder i hjernen, som primært er forbundet med den “indre verden”. Det betyder, at introvertes belønnings- og motivationssystem er tæt forbundet med stoffet acetylkolin. Acetylkolin bliver udløst af stimuli i den indre verden, som handler om at søge efter en dybere mening, reflektere og fordybe sig i sine egne tanker. Da den introverte hjerne føler glæde og velvære, når acetylkolin bliver udløst, betyder samtidig, at introverte har præference for at bruge det parasympatiske nervesystem. Hvilket er den del af nervesystemet, som får os til at slappe af, spare på vores energi og trække os tilbage fra omverdenen.

Ekstroverte

Ekstrovertes blodgennemstrømning er en kort og enkel affære. Undervejs på sin korte tur rundt i hjernen aktiverer blodet de områder i hjernen, som er primært forbundet med den “ydre verden”. Det betyder, at ekstrovertes belønnings- og motivationssystem er tæt forbundet med dopamin. Dopamin bliver udløst af stimuli i den ydre verden, som handler om syns-, høre-, føle- og smagsindtryk. Da den ekstroverte hjerne føler glæde og velvære, når dopamin bliver udløst, betyder samtidig, at ekstroverte har præference for at bruge det sympatiske nervesystem. Hvilket er den del af nervesystemet, som får os til at handle, reagere og være aktive i verden omkring os.

Kilder:

  • Susan Cain: Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden
  • Marti Olsen Laney: Fordelen ved at være indadvendt
  • Jennifer B. Kahnweiler: Når introverte og ektroverte skaber resultater sammen. Det geniale ved modsætninger
  • Scott Barry Kaufmann: http://www.imagination-institute.org/
  • Jenn Grannemann: The secret lives of introverts