Mentalt ro som selvstændig. Hvordan får jeg mentalt ro som selvstændig

Hvordan finder jeg mentalt ro som selvstændig?

Kære Jane,

Jeg har været selvstændig i cirka 1½ år.

Som udgangspunkt er jeg rigtig glad for at have mit eget firma og selv bestemme over min tid og mine opgaver.

Jeg er introvert og det passer mig rigtig godt, at jeg er min egen chef.
Jeg nyder, at jeg ikke skal møde ind på et arbejde hver dag.

Men i de seneste måneder har jeg oplevet, at jeg har svært ved at finde mentalt ro i rollen som selvstændig. Mentalt ro som selvstændig. Gode råd om at finde ro i og få styr på tankerne

Det er som om, at jeg befinder mig i et stort kaos med tanker om alt det, jeg kunne gøre i min forretning.
Ofte planlægger jeg også, hvad jeg skal gøre, men jeg får det bare ikke gjort.

Det er som om, at tiden bare går, uden jeg får udrettet det helt store.
Samtidig med at jeg føler, at min hjerne konstant er på arbejde med tanker, som kører rundt i mit hoved.

Jeg er begyndt at have svært ved at sove om aftenen. Samtidig føler jeg mig ofte flad for energi, når mine børn kommer hjem om eftermiddagen fra skole og børnehave. Så de har ikke længere den mor, jeg gerne vil være.

Har du nogle gode råd til, hvordan jeg kan komme ud af denne dårlige spiral?

Hilsen den frustrerede Sanne


Kære Sanne,

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan godt forstå, at du føler, at det er frustrerende at være inde i denne spiral. Det er hårdt konstant at føle sig på arbejde i sit hoved, men uden specielt synlige resultater i den ydre verden.

Du skriver ikke, hvad det er for et firma, du har. Og heller ikke om du mødes fysisk med kunder eller klienter i løbet af en dag.
Derfor er det svært for mig at læse ud fra dit spørgsmål, hvordan du har bygget din arbejdsdag op.

Men jeg vil selvfølgelig gerne komme med nogle bud på, hvordan du kan komme ud af den dårlige spiral, du er endt i.Gratis e-bog om at være introvert som selvstændig med egen forretning og hvordan det kan vendes til at være din største styrke

Sådan helt overordnet lyder det som om, at du er endt i en situation, hvor du konstant føler dig overvældet.

Netop som introvert er det nemt at blive overvældet, hvis man ikke husker at prioritere tid alene til at lade op.
(Hvilket du kan læse meget mere om i min gratis e-bog om at være introvert & selvstændig).

Stop op

Et af de mest tydelige tegn på, at man som introvert er overstimuleret og trænger til ro er netop, når man oplever den her kaostilstand i sit hoved. En tilstand, hvor man føler, at tankerne konstant flyver rundt mellem hinanden, og man aldrig får fred til bare at være til.

Den eneste måde man kan stoppe denne overvældelse er ved at stoppe op.

Din hjerne kalder på ro.
Ro til at tænke.
Ro til at være.
Ro til at få styr på alle dine tanker og placere dem på de rette indre hylder.

Derfor vil jeg foreslå dig, at du fremadrettet sørger for at skabe en stille stund med ro, inden du tager fat på dagens opgaver.

Skab en stille stund fra morgenstunden

Sluk al elektronik omkring dig og sæt dig i din yndlingsstol eller på dit yndlingssted.
Lad dine tanker vandre og find din indre ro. Mærk at du lander i dig selv. Og forsøg mentalt at skabe et billede af, at du får luft og plads i dit hoved.

Alt efter hvordan du har indrettet din dag i din forretning, så se om du som minimum kan afsætte 15 minutter til denne stund.
Hvis det kan lade sig gøre i din forretning, er det også en rigtig god ide at tage cirka 5 minutters pause i hver time.
Brug pausen på at gå fysisk væk fra din arbejdsstation og giv din hjerne et lille pusterum.

3 metoder til at skabe ro i en introvert hjerne

3 andre gode metoder til at skabe ro i en introvert hjerne er:

  • At sørge for at gå en tur hver dag. Hvis du har mulighed for det, så læg gerne en kort gåtur ind i din frokostpause. Når du går, så prøv at lægge mærke til alt, der er omkring dig. Gå langsomt og opdag nye ting. Lyt til lydene i naturen. Fuglene der kvidrer, træerne som bevæger sig i vinden, eller hvad der ellers er af lyde
  • At skrive. Ved at sætte ord på alt det, som fylder i dine tanker, kan du skrive det ud af hovedet. Det er vigtigt, at du skriver uden at censurere dig selv undervejs. Det vigtige er at få sat ord på det, der fylder. Ofte er det langt nemmere at forholde sig til, når det står på papir frem for at køre rundt i ring i tankerne.
  • At trække vejret bevidst. Tag gerne nogle pauser i løbet af dagen, hvor du bevidst sætter fokus på din vejrtrækning. Tag nogle dybe vejrtrækninger, hvor du tæller til 5 på hver indånding. Pust derefter langsomt ud gennem munden. Du vil sikkert opleve, at du bliver distraheret af nogle tanker undervejs. Det er helt okay. Blot lad tankerne passere, mens du igen retter din opmærksomhed mod din vejrtrækning igen.

Fælles for disse tre metoder er, at de handler om at komme til stede i nuet.
For ofte når vi bliver overvældet, så handler det om, at vi i tankerne er alle andre steder end lige her i nuet.

Har du brug for et par nemme øvelser mere, kan du finde to øvelser her, som hjælper dig med at blive mindful på få minutter.

Lav et eftersyn på din forretning

Når du i en periode har koncentreret dig om at genfinde din indre ro, så er det tid til at tage et grundigt kig på din forretning. Bliv skarp på hvad det er, som dræner dig for energi, og hvor du kan sætte ind.

Tag dig tiden til at finde ud af, om du har fokus på det rigtige, eller om du skal planlægge anderledes i din forretning.

Som introvert kan det være en god ide at tage et grundigt og detaljeret eftersyn af sin forretning og den måde, man har indrettet sin hverdag og sit liv på. Ofte har man ubevidst fået sat nogle rammer, som betyder, at der ikke er taget hensyn til det store behov for ro, som man har som introvert.

Hvis du mangler redskaber til dette arbejde, kan du prøve at tage et kig på online kurset “Undgå at brænde ud – indret din forretning efter din introverthed”.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af rådene.

Kærlig hilsen
Jane