Din indre selvsnak er ikke bare tilfældige tanker, der flyver gennem dit hoved. Den er en skabende kraft, som direkte påvirker dit selvbillede, dine følelser, dine valg og den energi, du sender ud i verden. Kort sagt: Den skaber dit liv.
Her er fem grunde til, at din selvsnak er afgørende, når det handler om at manifestere bevidst og skabe et liv, der stemmer overens med det, du ønsker dig:
1. Den former dit selvkoncept
Den måde, du taler til dig selv på, bliver til den måde, du opfatter dig selv på. Din selvsnak er med til at definere:
- Hvem du tror, at du er
- Hvad du tror, at du kan få
- Hvad du mener, at du fortjener
Hvis du fx gentager tanker som ”jeg er for meget”, ”jeg er ikke god nok” eller ”jeg skal altid klare det selv”, bliver det dit indre kompas.
Denne form for selvsnak får dig til at navigere efter en selvforståelse, der begrænser dig, og som får dig til at trække dig fra muligheder, føle dig forkert i relationer eller tvivle på dine drømme.
2. Den bygger eller nedbryder neurale netværk
Hver tanke er som et skridt på en sti i din hjerne. Gentager du den samme tanke igen og igen, styrker du den sti. Det kaldes et neuralt netværk.
- Tænker du ”jeg er ikke noget værd” dagligt i årevis, bliver det en bred og fast vej, som din hjerne automatisk søger nedad
- Tænker du ”jeg øver mig i at stole på mig selv” dagligt, begynder du at skabe en ny sti, der på sigt vil overskrive det gamle netværk og blive din nye brede og faste vej, som din hjerne automatisk vil søge nedad
Den vigtige pointe er altså, at selvsnak på ingen måde er uskyldig. Den føder de mønstre, der bliver automatiske og ubevidste i din hjerne. Det er derfor, du kan føle dig forkert, selv i situationer hvor intet objektivt truer dig. Hjernen kører bare ad den sti, du har gået flest gange i dine tanker og indre selvsnak.
3. Den aktiverer dit nervesystem
Din krop lytter til din indre stemme. Hvis du taler hårdt, dømmende eller bekymret til dig selv, aktiveres dit nervesystem som om, du er i fare. Kroppen går i alarmtilstand og bliver klar til enten at kæmpe, flygte eller stivne.
Omvendt: Hvis du taler til dig selv med ro, nærvær og omsorg, så føler kroppen sig tryg. Dit system slapper af og får adgang til ro, klarhed og handlekraft. Altså netop de tilstande, der gør manifestation muligt.
4. Den bekræfter dine overbevisninger
Det er vigtigt at forstå, at du tror på det, som du fortæller dig selv igen og igen.
Din selvsnak holder dine gamle overbevisninger i live – eller begynder at skabe nye. Hvis du vil omskrive historien om, hvem du er, må du begynde at tale til dig selv på en ny måde. Ikke som en overfladisk affirmation, men som en dyb praksis af nærvær og bevidsthed.
Eksempel:
- ”Jeg klarer det aldrig” → fastholder en identitet som utilstrækkelig
- ”Jeg tager et skridt ad gangen, og det er nok” → bygger en identitet med tillid og tålmodighed
Du skaber ikke kun din oplevelse med dine tanker – du skaber også din identitet.
Hver gang du gentager en sætning for dig selv, vander du enten gamle mønstre eller gøder noget nyt.
Derfor er din selvsnak ikke bare baggrundsstøj. Den er en aktiv skaber af den virkelighed, du lever i.
Når du begynder at tale til dig selv med nærvær, tålmodighed og respekt, begynder du også at ændre det sted, du manifesterer fra. Ikke som en teknik, men som en dybere måde at være dig på.
5. Den er din antenne
Din selvsnak er den energi, du sender ud – ikke som magi, men fordi den påvirker:
- Hvordan du føler dig
- Hvad du tror er muligt
- Hvad du tillader dig selv at modtage
- Hvad du forventer er muligt
- Hvordan du handler eller undgår at handle
Du manifesterer ikke ud fra det, du ønsker, men ud fra det, du opfatter dig selv som. Din indre stemme er det daglige signal, du sender til dig selv og universet om, hvad du mener, du er klar til og fortjener.
Så det er derfor, at det er så vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad du i virkeligheden går rundt og fortæller dig selv dagen lang uden nødvendigvis at være bevidst om det. For det, du fortæller dig selv igen og igen, bliver din sandhed. Uanset om det er noget, der støtter dig eller ej…
Konklusion:
Du kan ikke gøre dine drømme til virkelighed og manifestere alt det gode ind i dit liv, som du ønsker dig, hvis din indre selvsnak primært kommer fra et sted af kritik, tvivl eller modstand.
Men den gode nyhed er:
Du kan ændre din selvsnak.
Og når du begynder at ændre den, begynder hele din energi at ændre sig. Hvilket du lynhurtigt vil kunne se resultater på i din ydre verden.
Din indre stemme er nøglen til dit selvkoncept, dine neurale netværk, din underbevidsthed og dit nervesystem. Altså nøglen til at leve i overensstemmelse med den version af dig selv, der allerede er i gang med at manifestere det, du drømmer om.
Desuden så bliver det langt sjovere og rarere at være dig, når du begynder at tale pænt til dig selv. For så har du altid din bedste ven med dig rundt i verden frem for en konstant kritiker, der vurderer og kommenterer på alt, hvad du gør.
Vil du have en øvelse, der hjælper dig i gang med at ændre din selvsnak?
Jeg har lavet en gratis lydfil til dig, der hjælper dig med at blive bevidst om, hvordan din indre selvsnak egentlig lyder på nuværende tidspunkt. Så lyt med herunder, hvis du tænker, at det er noget for dig:
Årsforløbet, der ændrer dit selvkoncept – og dit liv
Din indre selvsnak er blandt de emner, du arbejder med i årsforløbet “Manifestér med bevidsthed“. Hvis du kan mærke, at du er klar til at ændre dit liv nu, men gerne vil gøre det i et tempo, der føles trygt, og hvor ændringerne sker et skridt ad gangen, så er dette forløb perfekt til dig. Om et år vil du være fuldstændig transformeret, og dit indre liv være et helt andet landskab, end det er i dag. Du vil uge for uge skabe de ændringer i dig, der varigt ændrer dit liv til det bedre.