Hvad er bevidst manifestation versus ubevidst manifestation? Det ser dette blogindlæg nærmere på.
Bevidst manifestation er kort sagt evnen til med nærvær at forme dit liv gennem dine tanker, følelser, overbevisninger og handlinger. Frem for at manifestere ubevidst ud fra gamle mønstre, frygt eller selvbegrænsende overbevisninger.
Så hvad er bevidst manifestation?
Det er:
- At forstå og forme din indre verden i form af dit selvkoncept, tanker og følelser
- At arbejde med din underbevidsthed og nervesystem
- At handle i overensstemmelse med den version af dig, som allerede har det, du ønsker
- At skabe fra en tilstand af ro, nærvær og en klar intention frem for fra frygt eller mangel
Det er til gengæld ikke:
- At ønske noget “hårdt nok”
- At håbe på mirakler
- At ignorere svære følelser eller virkeligheden
Kort sagt:
Bevidst manifestation er netop at blive bevidst om, hvem du er indeni. Men også at bruge netop den bevidsthed til at ændre det, der lige nu spænder ben for, at du lever det liv, du ønsker. Så du kan skabe det liv, du længes efter, og som er et match til dit sande potentiale.
Det handler altså langt mere om, hvem du bliver, end hvad du tiltrækker. For det er altid den, du er, der definerer, hvad du oplever og får i livet. Med andre ord så er dine manifesteringer altid en naturlig følge af den, du ER frem for, hvad du ønsker.
Bevidst versus ubevidst manifestation
Her er et simpelt eksempel på forskellen mellem bevidst og ubevidst manifestation:
| Bevidst manifestation | Ubevidst manifestation |
| Jeg er værdifuld og synlig | Jeg håber, at nogen ser mig |
| Jeg skaber det, jeg ønsker, indefra | Det sker aldrig for mig |
| Mit liv afspejler det, jeg tror om mig selv | Hvorfor lykkes det for alle andre, men ikke mig? |
Grundprincipper i bevidst manifestation:
- Indre tilstand før ydre resultat
Du tiltrækker det, der matcher din indre tilstand og altså ikke bare det, du ønsker. Hvis du føler dig utilstrækkelig, vil du (ubevidst) skabe oplevelser, der bekræfter det. - Du manifesterer altid – bevidst eller ubevidst
Manifestation sker hele tiden. Spørgsmålet er ikke om du manifesterer, men hvordan. Det vil sige, om du manifesterer ud fra gamle mønstre, frygt og mangelfølelse eller ud fra bevidsthed, værdighed og klarhed. - Det handler om at blive – ikke bare at få
Du manifesterer ikke det, du vil have. Du manifesterer det, du er. Når du justerer dit selvkoncept, begynder verden omkring dig at spejle det. - Integration > information
Bevidst manifestation er ikke en mental øvelse alene. Det er derimod en levet tilstand – altså den, du er i livet. Derfor kræver det, at du både arbejder med tanker, krop, følelser og energi, så hele dit system er med.
Eksempler:
Herunder kan du se nogle eksempler på, hvad det betyder i praksis. Uanset hvad dit ønske er. Og er netop dit ønske ikke blandt eksemplerne, så kan du let overføre dem til det, du drømmer om at få og ændre i dit liv.
Ønsker du kærlighed?
Så handler det ikke kun om at visualisere en partner, men om at føle kærlighed i dig selv, være åben, modtagelig og tro på, at du er værd at elske.
Ønsker du rigdom?
Så handler det ikke kun om at visualisere penge, men om at føle rigdom i dig selv og dit liv, være åben, modtagelig og tro på, at du fortjener at modtage.
Ønsker du at tabe dig?
Så handler det ikke kun om at visualisere dig selv slank, men om at føle dig sund og tryg i din krop, elske dig selv og tro på, at du er god nok – uanset vægt.
Konklusion:
Bevidst manifestation er en proces, hvor du skaber din ydre virkelighed ud fra din indre virkelighed. Det er ikke magi eller mirakler. Det er derimod neurologi, energi og bevidsthed i samspil.
Når du lærer at regulere dit nervesystem, omskrive gamle overbevisninger og leve som den version af dig selv, der matcher dine drømme, så begynder dit liv at ændre sig.
Bevidst manifestation er ikke en teknik, du lærer fra den ene dag til den anden. Det er en livsstil – en måde at være og leve på, hvor du igen og igen vender tilbage til kernen: Hvem vælger jeg at være, og hvilket liv ønsker jeg at skabe?
Så spørg dig selv: Hvem er jeg klar til at blive, og tør jeg leve som den version allerede nu?