Dit sande potentiale er... - Business by YOU

Dit sande potentiale er…

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på, hvad dit sande potentiale i virkeligheden er. For mange forbinder det med, hvad de har præsteret gennem deres liv. I form af fx karakterer, uddannelse og karriere, da det er det, vi på mange måder er opdraget til at tro.

Men…

Dit sande potentiale er ikke bare, hvad du kan opnå, hvis du kæmper nok, præsterer nok eller lever op til alle andres forventninger.

Det handler i stedet om det dybeste niveau af, hvem du allerede er, når du ser under alle lagene af frygt, gamle historier og indlærte begrænsninger. Det er hverken indlært eller tillært. Det er derimod noget, du “bare” har med dig, fordi du er dig.

I praksis kan dit sande potentiale ses som:

1. Din medfødte kapacitet

Dit sande potentiale er det iboende, unikke udtryk, du kom ind i verden med. En slags indre blueprint, der rummer dine styrker, drømme, værdier og evner, som ofte ligger gemt bag tillærte mønstre og selvbegrænsninger.

2. Det liv, der venter på at blive levet

Det handler ikke om, hvem du “burde” være, men hvem du kunne blive, hvis du levede i overensstemmelse med din sjæl, din sandhed og dine værdier. Det er det liv, der begynder at tage form, når du slipper kampen og begynder at leve indefra.

3. Adgang til din fulde indre kraft

Når du arbejder med dit selvkoncept, din underbevidsthed, dine neurale netværk og dit nervesystem, begynder du at skrælle lagene af det, der har holdt dig lille. Dit sande potentiale blomstrer, når du føler dig tryg nok til at være dig. Ikke kun forstå det, men leve det.

4. En tilstand, ikke en præstation

Mange tror, at deres potentiale handler om ydre succes. Men det handler mere om en indre tilstand: Ro, klarhed, frihed, kraft, kreativitet, mod, glæde. Det er herfra, dine resultater ændrer sig. Ikke som et mål, men som et spejl af din indre forankring.


Kort sagt:
Dit sande potentiale er ikke noget, du skal bevise.
Det er noget, du skal genopdage og træde ind i.
Et skridt ad gangen, ét bevidst valg ad gangen.

Øvelse: Forstå dit sande potentiale

Her får du en guidet øvelse til at mærke ind i dit sande potentiale – og til at opdage, at det ikke er noget, du skal opnå, men noget, du allerede bærer indeni. Du kan lave den siddende eller liggende, gerne i ro og uforstyrret omgivelser. 

Jeg håber, at øvelsen gav dig nogle svar eller indsigter, du kan tage med dig videre. Herunder finder du tre refleksionsspørgsmål, du kan vælge at bruge, hvis du ønsker det.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvad mærkede jeg i kontakten med mit sande potentiale?
  • Hvad føltes mest sandt for mig
  • Hvad vil jeg tage med mig fra den her oplevelse?