I hvor høj grad lever, tænker og føler du, som den person, der har det, du ønsker?
I hvor høj grad er du den person, du ønsker at være i dit nuværende liv?
Det er to helt essentielle spørgsmål at stille dig selv, hvis du ønsker at trække en ny virkelighed ind i dit liv.
Forstå hvor du gør det svært for dig selv
Jo mere du går i dybden og detaljen med disse spørgsmål, jo tættere vil du komme på at forstå, hvor du gør det svært for dig selv at leve det liv, du ønsker.
For livet – og universet – er indrettet på den måde, at vi får det, som vi tror, at vi er værd og fortjent til. Samt hvad vi tror, at der er muligt for os.
Så hvis vi ikke skaber det i vores liv, som vi ønsker os, er vi nødt til at kigge på hvor vi ikke er i harmoni med det, vi ønsker. Det vil sige, hvor i vores liv vi ikke er et energetisk match til det.
Træd ind i en ny identitet
Den tid, det tager os at skabe noget nyt i vores liv, er den tid, det tager os at skifte vores historie og træde helhjertet ind i en ny historie.
Det vil sige at træde ind i en ny identitet.
Det kræver, at vi er villige til at give slip på alle vores gamle historier om, hvem vi er, og hvad der er muligt for sådan en som os.
Vores hjerne bliver ikke programmeret på baggrund af vores ønsker og længsler. Men i stedet ud fra de oplevelser og erfaringer, vi har haft. Samt de historier, vi har skabt på baggrund af det.
Disse historier indeholder al den mening og betydning, vi har tillagt en oplevelse eller begivenhed om os selv. Det vil sige, hvad det fortæller om os og vores værd, at vi oplevede netop denne ting i vores liv.
Din hjerne er som styresystemet i din computer
Vores hjerne kobler altid vores oplevelser sammen med de historier eller den mening, vi tillagde oplevelsen. Samt de følelser, der opstod i os på tidspunktet.
Så hvis vi oplevede en situation som negativ og tillagde den negativ betydning om os, vil det være den kobling, vores hjerne laver. Samtidig vil vi koble de følelser på, vi følte i den negative situation.
Hvis vi oplevede en situation som positiv og tillagde den positiv betydning om os, vil det være den kobling, vores hjerne laver. Inklusiv de rare følelser, oplevelsen skabte i os.
Alt det bliver altså lagret i vores underbevidsthed. Og vores underbevidsthed er det, der definerer, hvad vi tiltrækker næste gang.
Du kan se din underbevidsthed som dit styresystem i din computer. Gennem alle dine historier og den mening og betydning, du har givet de oplevelser, du har haft gennem dit liv, har du installeret et styresystem i din hjerne.
Din hjerne navigerer ud fra styresystemet
Dette styresystem er det, din hjerne navigerer ud fra. Forstået på den måde at dette program indeholder kodningen for, hvad du kan forvente af livet, hvad der er muligt for sådan en som dig, og hvad du er værdig og fortjent til at modtage.
Det er altså dette program, der styrer dig og dikterer, hvordan du lever dit liv hver dag.
Med andre ord hvilke tanker, du tænker, hvilke beslutninger du træffer, og hvilke handlinger du foretager. Hvilket igen alt sammen er baseret på dine forventninger til dig selv og livet. Som igen er baseret på dine historier og den mening og betydning, du har tillagt tidligere oplevelser i dit liv.
Dit program styrer dig 95% af tiden
Din underbevidsthed styrer dig 95% af tiden. Så langt størstedelen af dit liv lever du faktisk blot ud fra et program, du slet ikke er bevidst om, at du har installeret i dig selv.
Du tror bare, at det er den, du er og det liv, du har været værdig og fortjent til at leve.
Men det er altså ikke sandt.
Det er “blot” et program.
Så hvis du ikke har det, du ønsker dig på nuværende tidspunkt i dit liv, er det altså fordi, at du har en samling af historier, som danner din identitet og ide om, hvem du er.
Og det er disse historier og denne identitet, der holder dig adskilt fra det, du ønsker.
Fordi du ikke lever som om, at du er et match til det.
Hvad står i vejen for din manifestation?
Så når du ønsker at manifestere noget nyt i dit liv, er en vigtig del af den proces at blive bevidst om, hvilke historier du ubevidst lever ud fra, og som står i vejen for dig og dit drømmeliv.
Herunder finder du en øvelse, der netop tydeliggør for dig, hvor du ikke tillader dig selv at få det liv og de resultater, du drømmer om inderst inde.
Øvelsen giver dig et godt indtryk af, hvor langt din nuværende identitet er fra din fremtidsidentitet.
Download e-bog: Manifestation virker for alle – også dig
Manifestation er ikke woo-woo-agtig pseudovidenskab, og du skal ikke være en specielt udvalgt og heldig person for at kunne skabe det liv, du ønsker dig.
Tværtimod er manifestation for alle. Det er de samme videnskabelige principper, der gælder for alle mennesker på denne jord. Og dermed også for dig.
Hvorfor det hænger sådan sammen, og hvordan det hænger sådan sammen, kan du blive klogere på i min e-bog, som du er velkommen til at downloade her: