Som introvert kan det være en rigtig god idé at fokusere på at skabe en god online forretning. Ved at vælge denne model kan du nemlig være synlig med ro i maven og tiltrække dine kunder på en måde, som passer til dig og dit temperament.
Der er stor forskel på, hvordan vi trives bedst med at være selvstændige, alt efter hvilket temperament vi er født med.
Derfor passer en specifik forretningsmodel heller ikke til alle selvstændige.
Og den forretningsmodel, som passer bedst til mennesker med et ekstrovert temperament, passer for eksempel sjældent bedst til mennesker med et introvert temperament.
Det handler blandt andet om, at det er forskelligt, hvordan vi foretrækker at kommunikere.
Det er også en af de store grunde til, at du som introvert ofte kan føle dig overvældet af alle de mange forretningsråd, som florerer derude. For hvis du følger dem blindt, risikerer du at miste dig selv undervejs og brænde ud, blive overvældet eller stresset.
Fordi du skal være synlig på en måde, som er angstprovokerende for dig.
Fordi du skal deltage i arrangementer, som dræner dig for energi og giver dig lyst til at opgive.
Fordi du skaber en forretning på et helt andet værdigrundlag end det, som er dit.
Hvad er en god online forretning som introvert?
En god online forretning som introvert, er en forretning, som du har lyst til at stå op til hver dag.
En forretning, som du trives i og har lyst til at udvikle.
Og ikke mindst en forretning, som du kan bevare din energi i.
Som introvert er det svært at bevare din energi, hvis du hele tiden skal være på. Hvis du hele tiden skal finde på måder, hvor du kan være synlig, så folk får øje på dig.
Det er der flere gode grunde til.
For det første kræver det stor energi som introvert at være på.
Som introvert er dit indre spændingsniveau højt i forvejen. Derfor skal du ikke socialisere ret længe med fremmede mennesker, før det begynder at dræne din energi.
Derudover fungerer du som et genopladelig batteri. Du har brug for tid til at lade op, inden du kan være på igen. Og denne genopladningstid kan risikere at blive meget lang, hvis du igen og igen har overskredet din egen grænse.
Sidst, men ikke mindst så trives langt de fleste introverte mennesker bedre bag scenen end foran scenen.
Og netop derfor er det med at skulle være synlig som selvstændig en stor bremseklods i mange introvertes forretning.
For de ønsker ikke at fremhæve sig selv.
De ønsker ikke at stå i spotlightet.
De ønsker bare at fokusere på det, de kan.
Det, som er deres kerneområde.
Det, som giver dem energi.
Det, som de ved, at de er gode til.
De ønsker at hjælpe mennesker.
At gøre en forskel.
At udvikle og være kreative.
Men uden nogen form for synlighed er det svært at bygge en forretning.
For hvordan skal potentielle kunder så få øje på én?
Mini-kursus: Tiltræk kunder som introvert
Som introvert er det vigtigt, at du netop bruger de styrker, du har til at tiltrække de rigtige kunder til din virksomhed. Hvordan du kan gøre det, får du 5 konkrete strategier inklusiv helt konkrete handlinger til i mit mini-kursus. Du kan tilmelde dig herunder. Det koster kun din e-mailadresse. Jeg håber, at du får øje på, hvordan du kan gribe markedsføringen an som introvert, så du er sikker på, at du får fat i de mennesker, du bedst kan hjælpe med netop det, du kan.