Øv-dag forvandles til god dag som selvstændig med denne simple øvelse

Gør en øv-dag til en god dag

Indimellem har vi alle en øv-dag. Sådan en dag, hvor humøret ikke er i top, energien er lav, og hvor vi overspringshandler mere, end vi handler. I dette blogindlæg får du en øvelse, som forbereder dig på disse dage. Så du kan ændre din tilstand og gøre en øv-dag til en god dag.

Når jeg taler om øv-dage, så hentyder jeg til de dage, hvor du ikke rigtig kan sætte din finger på, hvad der er galt.

Men du er ikke særlig glad.

Eller motiveret.

Og du får ikke udrettet ret meget af det, du har planlagt, at dagen skal gå med.

Disse dage kan være hårde at komme igennem. For de dræner vores energi med rekordfart. Det er nemt at få dårlig samvittighed og dermed ende i en spiral, hvor det negative bliver endnu mere negativt.

Derfor får du i dette blogindlæg en øvelse, som hjælper dig med at forberede dig på disse øv-dage. Så du lynhurtigt kan ændre dit fokus og komme tilbage på sporet igen.

 

Forbered en liste til dine øv-dage

Det er en meget simpel øvelse, jeg vil præsentere dig for.

Men den kan gøre en stor forskel for dig på en øv-dag, hvis du husker at bruge den.

Her er, hvad du skal gøre:

Sæt dig i fred og ro og lav en liste med aktiviteter og gøremål, som du ved altid får dig i et bedre humør.

Du skal kun skrive ting på listen, som:Øv-dag liste. Gør en øv-dag til en god dag. Forbered dig med din personlige liste.

  • Du kan lide at lave (hver gang(!))
  • Du nemt kan gå til
  • Du kan lave inden for et overskueligt tidsrum

Lever aktiviteterne på din liste ikke op til det, er der ret stor sandsynlighed for, at du ikke får det gjort, men i stedet vælger at lade være.

 

Det egentlige formål med din liste til en øv-dag

Det egentlige formål med din liste handler faktisk ikke om, hvilke aktiviteter der står på den.

Det egentlige formål med din liste er derimod at minde dig selv om, at du har et valg:

Du kan fastholde dig selv i følelsen af en øv-dag.

Eller du kan bevidst gøre noget, som du af erfaring ved gør dig glad og giver dig ny energi.

Og blot selve dét at lave listen gør det langt mere nærværende for dig, at du altid har et valg. Og bevidst kan træne din hjerne til at være positiv.

Generelt kan vi have stor gavn af at være langt mere bevidste om, hvor vi har vores fokus i forhold til at bevare vores motivation hver dag.

For det er vores fokus, som styrer vores resultater.

 

Skriv en kommentar