Jeg gør.
Igen og igen.
Selvom jeg virkelig øver mig i at lade være.
Men det kan være enormt svært.
For ofte opdager jeg det først alt for sent, når det sker.
Hvilket jeg ved, at andre introverte også kæmper med.
Som introvert er du enorm god til at fornemme og læse stemninger.
Og især når andre bringer negativ energi eller frustration med sig og retter det mod dig, kan det virke meget overvældende på dig.
Derfor forsøger du at ændre stemningen ved at tilbyde alverdens kreative løsninger i forsøget på at genetablere roen – ikke mindst i dit sind.
Men ofte bliver resultatet, at du frem for at skabe ro, i stedet selv bliver fanget af energien og begynder at stille kritiske spørgsmål til dig selv.
Og disse spørgsmål kommer til at betyde, at du får lagt en betydning i noget, som fra udgangspunktet slet ikke kom fra dig eller handlede om dig…
Sådan en dag har jeg haft i dag.
Og derfor fik jeg lyst til at skrive dette indlæg.
For at minde dig om, hvor vigtigt det er, at du ikke tager andres ansvar på dig og lader det ødelægge din energi og humør.
For at minde dig om, at det andre siger eller gør i bund og grund er ligegyldigt for dig.
Medmindre at du vælger at give det betydning…
I dag stod jeg op fuld af energi og godt humør.
Jeg glædede mig til at tage fat på dagens opgaver efter en hyggelig morgen med familien.
Jeg åbnede min mail og bum… – der røg det gode humør.
Og mit fokus på MIN dag og MINE opgaver.
Fordi jeg glemte at minde mig selv om, at jeg ikke skal tage andres ansvar på mig.
At jeg ikke kan redde andre, hvis de ikke selv vil reddes.
Og ikke mindst at det ikke er mit ansvar, at andre har det dårligt – heller ikke selv om de forsøger at lægge deres lo.. på mit bord.
Men fordi jeg stadig øver mig og langt fra er noget overmenneske, så falder jeg indimellem i.
Og det gjorde jeg i dag og kom til at betale prisen for det.
Både ved at bruge min tid på at forsøge at redde en anden.
Men også ved at ende med at have det rigtig skidt og føle dårlig samvittighed.
Jeg gik på ganske kort tid fra at være glad og ubekymret til at være ked af det og bekymret.
Fordi én skrev noget til mig.
Som faktisk slet ikke handlede om mig.
Men om vedkommende.
Alligevel kom jeg til at tage det personligt.
Også selvom jeg er uddannet i NLP og godt ved, at det andre siger, skriver eller gør er baseret på der, hvor de befinder sig på det gældende tidspunkt.
Og ud fra deres måde at se verden på.
Med deres briller og deres filter.
Det betyder ikke, at der ikke er noget, jeg måske skal lære af det eller få erfaringer ud fra.
Men det er ikke det samme, som at jeg skal tage ansvaret på mig.
Eller lade mit humør påvirke af det.
Det hele handler om, hvilken betydning vi lægger i ting.
Og i dag fik jeg lagt alt for meget betydning i en anden persons ting.
Det blev en lærerig dag, som jeg tager med mig.
Og så håber jeg, at det var så stor en øvelse, at det varer længe, inden jeg igen falder i…
Hvad med dig – tager du andres ansvar på dig?