Når din motivation svigter så brug denne enkle metode og oplev fremgang

Når din motivation svigter så brug denne enkle metode

Når din motivation svigter som selvstændig, kan det være et svært og sårbart sted at stå. For du ved godt, at der kun er dig til at få hjulene til at dreje. Hvilket kan føles så pokkers hårdt lige der midt i situationen. Få en enkel metode til at finde din motivation igen i dette blogindlæg.

Det sker indimellem, at din motivation forsvinder som selvstændig.

Hvor du har svært ved at tage de skridt, du ved, at du skal tage.

Hvilket blandt andet betyder, at dit flow er væk, dit gode humør er væk, og at du har svært ved at se, hvordan du kommer videre i din virksomhed.

Når din motivation svigter, risikerer du at miste dit fokus

I disse situationer er du i stor risiko for, at du kommer til at miste dit fokus.

Du begynder måske at fokusere enormt meget på, hvor nemt det hele ser ud for alle andre. Og hvor godt det går dem. Hvilket overhovedet ikke hjælper på din motivation…

Eller du forfalder til overtækning, hvor dine tanker kører i ring. Hvilket er et ret typisk sted at ende som introvert…

Din manglende motivation smitter i den grad af på dine tanker. Det betyder, at du risikerer at fokusere på det, du ikke ønsker frem for, hvad du rent faktisk ønsker.

Eller på alt det som ikke lykkes for dig, frem for alt det som lykkes.

Der er kun én vej tilbage fra denne situation – og nej, den er ikke at fokusere på alle de andres succes og din egen fiasko eller manglende evner.

Den er i stedet at vende fokus tilbage mod dig selv, din virksomhed og dit professionelle selvværd.

En enkel metode til når motivationen svigter

Du kan bruge denne enkle metode, når din motivation svigter.

Den handler om at rette dit fokus mod alt det gode i din virksomhed.

Alt det som gror og er ved at vokse sig stærkt og stabilt. Så du får lyst til at holde ved og komme i mål med det, du allerede er langt med.

Du kan vælge at sætte dig med et stykke papir og en blyant i hånden og skrive dine svar ned undervejs. Men du er også velkommen til at downloade metoden gratis lige herunder i et arbejdsark med plads til dine svar:

Når din motivation svigter så brug denne enkle metode. Business by YOU

1. Hvorfor blev du selvstændig?

Start med at sætte ord på, hvorfor du på et tidspunkt traf beslutningen om at blive selvstændig. Altså dit udgangspunkt helt i starten.

Handlede det om at blive din egen chef? At gøre en forskel for andre? At kunne få bedre balance mellem arbejde og fritid? At forfølge din gode ide? At kunne arbejde hjemmefra?

2. Hvilken forskel gør du med din virksomhed?

Ofte mister vi vores fokus på alt det, vi gør godt, når vores motivation svigter. Derfor kan det have en stor betydning for vores motivation at blive mindet om det igen.

Hvem hjælper du med hvad? Hvad ville disse mennesker ikke have i deres liv, hvis ikke din virksomhed fandtes?

3. Hvilken betydning har din virksomhed ifølge dine kunder?

Når din motivation svigter er en af de allerbedste måder at få den tilbage på igen at lytte til dine kunder. Dine kunders tilkendegivelser er dine bedste beviser for, at du gør en forskel med din virksomhed.

Hvilke søde mails, beskeder eller feedback har du modtaget fra dine kunder? Hvilke resultater fortæller de, at du har hjulpet dem med at skabe?

(Og har du ikke kunder endnu, kan det være kommentarer på Facebook, feedback på dine nyhedsbreve, blogindlæg, foredrag osv.)

4. Hvilke opgaver kan du nemt løse her og nu?

Skriv en kort liste med 3 punkter, du nemt kan kaste dig over og forbedre din virksomhed med. Det skal være helt simple opgaver at gå til. Så du ikke bliver overvældet på noget tidspunkt, men i stedet kun mærker glæden ved at flytte dig fremad igen. For når vi mærker, at vi flytter os, følger motivationen med.

5. Overhold dine basale behov

Når din motivation svigter som introvert, er det meget ofte et tegn på, at du har glemt at overholde dine basale behov.

Du har brug for ro og små pauser løbende. Du har brug for at drikke nok vand og få mad. Du har brug for en god nattesøvn.

Hvordan du bedst bevarer din energi, ved du bedst. Men som udgangspunkt er gåture, læsning, dagdrømmeri, yoga og en god vejrtrækning ofte virkningsfulde som introvert.

Så tag lige et tjek rundt i din hverdag og dit liv på nuværende tidspunkt og observer, om du har glemt at overholde dine basale behov.

Jeg håber, at du kan bruge denne enkle metode, når din motivation svigter.


Hvordan skaber du en succesfuld virksomhed som introvert?

Få svaret i dette online foredrag. Det koster kun din e-mailadresse. Til gengæld får du evighedsadgang.

Succesfuld_virksomhed_introvert_selvstaendig_business_by_you

Du får helt konkrete øvelser og brugbar viden, som du kan arbejde videre med efterfølgende i din virksomhed.

Tilmeld dig herunder:

Navn:
E-mail:

Skriv en kommentar