Biologien bag det introverte temperament og det ekstroverte temperament

Biologien bag det introverte temperament

Biologien bag det introverte temperament peger blandt andet på, at det handler om blodgennemstrømning, signalstoffer og følelsen af glæde og velvære. Hvilket er grunden til, at du som introvert ikke søger de samme oplevelser, udfordringer og sociale sammenkomster, som de ekstroverte mennesker du har i dit liv.

Det kommer sikkert ikke som den store overraskelse for dig.

Men helt kort sagt, så fungerer den introverte hjerne og den ekstroverte hjerne ikke ens.

Der er blandt andet forskel på, hvilken vej blodet løber rundt i hjernen, samt hvordan forskellige signalstoffer spiller ind på handlingsmønstre og temperament.

Det er medvirkende til, at det er forskelligt, hvor mange ydre stimuli, oplevelser og udfordringer vi opsøger. Samt i hvor høj grad vi ønsker at være begravet i vores egne tanker, ideer og opgaver.

I dette blogindlæg kan du blive lidt klogere på biologien bag det introverte temperament og dets forskelle til det ekstroverte temperamet.

 

Dopamin

Én af de største forskelle på at være introvert og ekstrovert er vores reaktion på dopamin.

Dopamin er et stof, som også kaldes for motiveringshormon eller et belønningsstof.

Dopamin bliver blandt andet udløst, når vi spiser, bevæger os, dyrker sex og når noget giver mening.

Det giver en følelse af glæde og af at have det godt.

Der er dog forskel på, hvor høj en tolerance vi som menneske har over for dopamin.

Ekstroverte mennesker har en høj tolerance over for dopamin og har derfor en større oplevelsestrang end introverte.

Som ekstrovert har du brug for at få mange oplevelser, opsøge nye udfordringer og at være sammen med mange mennesker. For som ekstrovert bliver du belønnet med dopamin i disse situationer, hvilket giver dig glæde og velvære. Derfor er ekstroverte afhængige af det kick, som dopamin udløser.

Modsat har introverte mennesker ikke samme tolerance over for dopamin. Bliver der udløst for meget dopamin som introvert, resulterer det i træthed, udmattelse og nervøsitet, som kan være tegn på, at en energikrise er under opsejling. Det er blandt andet grunden til, at introverte ikke kan klare samme mængde af social aktivitet og stimuli som ekstroverte.

For som introvert er det indre spændingsniveau højt blot i kraft af, at du er dig. Hvilket også er grunden til, at du ikke skal leve, som var du ekstrovert.

Med andre ord har den forskellige tolerancetærskel for dopamin afgørende betydning for, at nogle mennesker er langt mere udfarende og opsøger handling i det ydre (ekstroverte).

Mens andre er langt mere tilbageholdne og slet ikke har samme trang til at kaste sig ud i nye udfordringer (introverte).

 

Acetylcholin

Præcis som med dopamin er stoffet acetylcholin også relateret til velvære.

Men hvor dopamin er det stof, som får ekstroverte til at have det godt, er acetylcholin det stof, som giver introverte glæde og velvære. Det er dette stof, som betyder, at introverte trives godt i eget selskab og kan koncentrere sig om en opgave gennem lang tid.

Acetylcholin påvirker opmærksomhed og læring, har indflydelse på evnen til at bevare en rolig tilstand og være i stand til at trække på langtidshukommelsen.

Det stimulerer en følelse af at have det godt, når du tænker og føler. Og derfor du gerne søger mening i alt gennem fordybelse.

 

Nervesystemet

Det menneskelige nervesystem er inddelt i to: Det sympatiske og det parasympatiske.

Disse to systemer fungerer modsat hinanden.

Det sympatiske kaldes ofte også for kamp-, frygt- eller flugtsystemet. Fordi det aktiverer fuld fart frem tilbøjeligheden udløst af dopamin.

Mens det parasympatiske mere kalder på hvile og fordøjelse af oplevelser. Og dermed altså bremser handling frem for at fremkalde handling.

Når det sympatiske system aktiveres, bliver der frigivet adrenalin. Din hjerne får signal om at gå i alarmberedskab og gøre sig klar til kamp.

Mens det parasympatiske system giver hjernen tegn til at skrue ned, spare på energien og trække sig tilbage.

Introverte har tendens til at bruges det parasympatiske system oftere end ekstroverte. Hvilket er medvirkende til introvertes evne til at være rolige, afslappede og tænksomme.

 

Den introverte blodgennemstrømning

Introverte har en større blodgennemstrømning i hjernen end ekstroverte. Hvilket er et tegn på en større indre stimulering og en stor faktor for, at introverte fungerer, som de gør. I selve blodgennemstrømningen findes altså en stor del af svarene bag biologien bag det introverte temperament.

For hos introverte strømmer blodet af en lang kompliceret og indrefokuseret vej, som primært aktiverer acetylcholin.

Undervejs bliver det system, som nedsætter tempoet aktiveret, ligesom der bliver skruet ned for evnen til at optage mange stimuli.

Blodet strømmer også til den del af hjernen, som hedder Brocas område, hvor introvertes indre monolog aktiveres. Samt til de områder, som har at gøre med at analysere, planlægge, løse problemer og huske. Hvilket er medvirkende til, at introverte er så bevidste om vores indre tanker og følelser.

Det tager også turen forbi Hippocampus, som betyder, at introverte trækker på langtidshukommelsen frem for korttidshukommelsen. Alle minder og oplevelser bliver placeret her og skal derfor trækkes frem herfra, når de skal bruges igen i en ny sammenhæng.

Afsluttende strømmer blodet til Amygdala, som er følelsescentret, hvor følelser knyttes til tanker som introvert.

 

Den ekstroverte blodgennemstrømning

Hos ekstroverte strømmer blodet af en langt mere hurtig og mindre kompliceret vej, som primært aktiverer dopamin.

Undervejs bliver det system, som sætter tempoet op aktiveret, ligesom der også bliver skruet op for evnen til at optage mange stimuli.

Herefter bevæger det sig allerede til Amydala, som er følelsescentret. Som ekstrovert bliver følelser knyttet til handlinger i det motoriske område.

Den noget kortere vej for blodgennemstrømningen i en ekstrovert hjerne betyder, at de trækker på korttidshukommelsen. Samt at de hurtigt bearbejder nye input og indtryk samt er meget opmærksomme på de sanseudtryk, de modtager fra de ydre omgivelser.

Disse forskelle på den introverte og ekstroverte blodgennemstrømning giver også nogle af svarene på, hvorfor der er store forskelle i den måde, som introverte og ekstroverte kommunikerer på. Hvilket er vigtigt at være bevidst om som selvstændig.

 

Biologien bag det introverte temperament – kort fortalt

Som ekstrovert er du knyttet til dopamin, adrenalin, energiforbrug og det sympatiske nervesystem.

Mens du som introvert er forbundet med acetylcholin, energibesparelse og det parasympatiske nervesystem.

Alt efter om vi er introvert eller ekstrovert bruger vi forskellige hjerneveje, hvilket indvirker på, hvor vi retter vores opmærksomhed hen – indad eller udad. Og dermed er medvirkende til, at vi handler og opfører os samt træffer de valg, som vi gør.

Hvilket meget kort opsummeret er essensen af biologien bag det introverte temperament og det ekstroverte temperament.


 

Skriv en kommentar