5 trygge måder til en god relation mellem dig og dine potentielle kunder

5 trygge måder du som introvert kan skabe en god relation mellem dig og dine potentielle kunder

Markedsføring handler i bund og grund om relationer. Hvordan du som introvert kan skabe en god og tillidsfuld relation mellem dig og dine potentielle kunder, får du 5 bud på i denne artikel. Forhåbentlig får de dig til at sænke skuldrene og trække vejret lettere, hvis du føler, at synlighed og markedsføring kan være svært.

Den her artikel er skrevet til dig, som synes, at det er svært at stille dig derud, hvor alle kan se og høre dig.

Og som næsten bliver overvældet blot ved tanken om at skulle markedsføre og promovere dig igen og igen.

Eller tænker at du slet ikke har store nok armbevægelser til, at der er nogle, som får øje på dig.

For måske har du slet ikke brug for mod eller store armbevægelser.

Måske er det nok bare at være dig og fokusere på det, du er god til.

Samtidig med at du har fokus på målet for din markedsføring.

For målet er jo i den sidste ende hverken at blive set eller hørt blot for at blive det.

Men derimod at få kontakt til de mennesker, du skal gøre en forskel for.

Markedsføring handler om mere end store armbevægelser

Markedsføring handler i bund og grund om at skabe en god relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Så de får øje på, at du er den helt rigtige hjælper at gå til for dem.

Det kræver, at de har tillid til dig.

Og netop tillid har du virkelig gode forudsætninger for at skabe som introvert.

Derfor får du i denne artikel 5 forslag til, hvordan du kan skabe tillid til dig og din virksomhed som introvert.

En tillid, som bygger på en god relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Fordi de ved, at de kan stole på dig og altid ved, hvor de har dig.

Den gode nyhed er, at alle 5 forslag passer perfekt til dig som introvert.

Fordi de tager udgangspunkt i, hvordan det er naturligt for dig at være i verden og gå til verden på.

5 måder du kan skabe tillid som introvert

-> Og opbygge en god relation mellem dig og dine potentielle kunder

De 5 måder er henholdsvis:

  1. Vær stille og lyt
  2. Vær ærlig og empatisk
  3. Vær dyb
  4. Vær seriøs
  5. Vær alene

I det følgende vil jeg gennemgå dem hver for sig.

1. Vær stille og lyt

Som udgangspunkt foretrækker introverte at lytte mere, end de taler.

Samtidig har vi ofte brug for at tænke os om, inden vi siger noget.

Hvilket betyder, at vi ofte først siger noget, når vi føler, at vi har noget ordentligt at byde ind med.

Det giver os til gengæld både tid og mulighed for at lytte til, hvad andre siger.

Og eftersom du har gjort det en hel del i dit liv, er du faktisk rigtig god til det 🙂

Derfor er det en af dine store styrker.

Brug denne styrke til at lytte til, hvad dine potentielle kunder siger.

Observer alle de steder du har mulighed for det.

Og forstå hvad det er dine potentielle kunder efterspørger fra dig.

Jo mere du lytter, jo mere får du at vide, som du kan bruge aktivt i din virksomhed.

Samt bruge til at skabe en god relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Fordi du kan vise dem, at du forstår dem og deres situation.

At du ved, hvordan de har det, og forstår hvorfor de føler, som de gør.

For husk:

Du er ikke kun god til at lytte.

Du er også god til at analysere og sætte ny viden og informationer ind i rette sammenhænge.

Hvilket er et vigtigt skridt i forhold til rent faktisk at forstå, hvad der foregår hos dine potentielle kunder.

Jo mere du møder dine potentielle kunder med åbenhed og forståelse, jo tidligere i jeres relation får du deres tillid.

Fordi de føler sig trygge i dit nærvær.

Ønsker du konkrete værktøjer til, hvordan du gør det i praksis, så se nærmere på mit Mini-kursus. Det løber over 5 dage, og hver dag får du helt konkrete forslag til, hvordan du kan tiltrække kunder som introvert. Læs mere her =>

2. Vær ærlig og empatisk

Som introvert bruger du meget tid på at analysere dine tanker, følelser og oplevelser.

Det er naturligt for dig at forsøge at finde ud af, hvordan du har det.

Eller hvorfor du har det, som du har det.

Eller hvorfor du tænkte, handlede eller sagde, som du gjorde i en situation.

Endnu et niveau af dette er måske overraskende nok, at du faktisk har tendens til at være ret ærlig.

Du tør godt fortælle, at du ikke har styr på alting.

Præcis som du tør vise din sårbarhed, hvis du føler dig tryg.

Du bryder dig ikke selv om at blive ført bag lyset af nogen, som lover dig guld og grønne skove, men ikke lever op til det.

Eller som fortæller noget, der viser sig ikke at være sandt i virkeligheden (eller som pynter pænt meget på sandheden).

Derfor er det vigtigt for dig at vise verden, som den ser ud hos dig.

At du har det sådan, skal du se som en fordel.

For det betyder, at du kommer i øjenhøjde med dine potentielle kunder og virker empatisk.

Du fremstår ikke perfekt og dermed kan de også slappe af og sænke paraderne.

Din tilgang til verden kan virke meget inspirerende for dine potentielle kunder.

For du holder sjældent din passion tilbage, når der er noget, du brænder for.

Så de får altså en topmotiveret og inspirerende dig, som samtidig er reel, ærlig og i øjenhøjde med dem.

Hertil skal det dog tilføjes, at det også handler om, at du tilføjer to yderlige egenskaber til jeres relation.

Det er din dybde og din seriøsitet, hvilket er de to næste punkter, vi skal se nærmere på.

Uden disse to punkter er det ikke sikkert, at din sårbarhed og empati ville træde lige så tydeligt frem.

3. Vær dyb

Du er en person med dybde, og det skal du benytte dig af.

Din måde at gå til verden på og være i verden på er ikke blot at være.

Du søger nemlig efter mening i alt.

Hvilket betyder, at du altid er på jagt efter ny viden og nye vinkler, du kan blive klogere af.

Du kan højst sandsynligt godt lide at læse bøger og researche.

Ikke mindst hvis det er et emne, du er meget optaget af.

“Learning by doing” er ikke altid vejen frem

Selvom “learning by doing” er en altid moderne opfordring til selvstændige, så lad det ikke afholde dig fra at træde et skridt tilbage og bruge din dybde og evne til at indhente viden.

For ja, i mange situationer giver det god mening at komme i gang med at handle og få erfaringer, man kan lære af.

Men for dig som introvert giver det også god mening ind imellem at sætte farten ned.

At udvide din horisont via bøger, undersøgelser og research.

For deres formål er jo også at lære dig noget og give dig ny viden.

Og du er eminent god til at procesere denne viden og sætte den ind i en sammenhæng, hvor du kan drage nytte af den i den virkelige verden.

Hvilket selvfølgelig også kommer dine kunder til gode, da du også omsætter det til brugbar viden for dem.

Du skal derfor se din dybde som en af de måder, du kan blive anerkendt som ekspert (uden selv at fremhæve dig som eksperten eller guruen, hvilket kan være svært som introvert).

Med andre ord:

Jo mere du ved, jo mere kan du formidle med autoritet og troværdighed.

Og jo bedre du kan koble din formidling med din viden om dine potentielle kunders behov (jf. punkt 1), jo tættere er du på at blive den naturlige hjælper for dem at gå til.

Fordi du bygger din relation mellem dig og dine potentielle kunder op ud fra deres behov og situation. Frem for at tage udgangspunkt hos dig selv.

Har du lyst til få uddybet, hvad din dybde helt konkret betyder for den måde, du med størst fordel kan indrette din virksomhed på som introvert, kan du se mere i mit online foredrag. Du finder det her =>

4. Vær seriøs

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så har vi introverte mennesker en tendens til at være seriøse i vores tilgang til verden.

Hvilket blandt andet udspringer af alle de analyser, refleksioner, tanker og perspektiver, som vores indre rige verden byder på.

Jeg ved, at nogle oplever det tungt altid at indeholde dette “seriøsitets-gen” (Fordi det er svært at skjule. Det kommer altid til udtryk i din formidling eller tilgang, uanset om du ønsker det eller ej…(!)).

Ikke mindst i en tid, hvor alt gerne skal fremstå som legende let og flowfyldt.

Men det pudsige er, at det faktisk er i din seriøsitet, at tingene føles mere lette end tunge for dig.

Og derfor er din seriøsitet faktisk en gave for dig.

Også i forhold til at skabe en god og stærk relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Lad mig prøve at forklare.

Fra seriøs til loyal

Du søger som tidligere sagt mening i alt.

Og du bliver oplivet og passioneret af jagten på at finde denne mening.

Af hele tiden at nå et spadestik dybere, udvikle dig og finde nye svar.

At forstå ting på et dybere plan og få ting til at gå op i en højere enhed.

Som du selv har tænkt og arbejdet dig frem til.

Denne proces kræver evnen til dybde, evnen til tålmodigt at blive ved og dermed også en seriøs tilgang.

Det betyder, at når:

  • Du arbejder med noget, du brænder for, vil du gerne gøre det godt
  • Du hjælper andre mennesker, vil du helst hjælpe dem bedst muligt
  • Du løser en opgave, vil du gerne sikre dig, at du løser den ordentlig og ikke kun halvt

For ellers er det ikke meningsfuldt for dig.

Og ellers føler du dig ikke godt tilpas.

Derfor hænger din seriøsitet i høj grad sammen med kvaliteten af det, du laver og leverer.

Du føler en forpligtelse til at hjælpe dine kunder et bedre sted hen.

Præcis som du føler en forpligtelse til at leve op til det, du lover.

Din indstilling til dine kunder og din virksomhed er hamrende seriøs.

Og det skal du være glad for.

For din seriøsitet betyder, at:

  • Dine kunder ved, at de altid kan regne med dig
  • Dine kunder ved, at du altid vil dem det bedste
  • Dine kunder ved, at du altid gør dit bedste i enhver sammenhæng

= Du får loyale kunder

Så omfavn din seriøse side og brug den til at skabe en stærk relation mellem dig og dine potentielle kunder. Som både du og de kan få glæde af mange år frem.

5. Vær alene

Forudsætningen for de øvrige fire punkter i denne artikel er, at du bevidst prioriterer tid alene.

Ud over at det er i dit eget selskab, at du samler ny energi, er det også her, at du får klarhed til at samle dine tanker.

Når du er alene, sænker du skuldrene og er bare dig selv.

Uden pres og forventninger til din opførsel.

Her kan du nøjes med bare at være.

Det skaber plads til din kreativitet.

Det skaber plads til at mærke dig selv.

Det skaber plads til din relation til dig selv.

Og med det mener jeg, at du får tid, ro og omtanke til at mærke, hvad du tror på og står for.

Du kommer i balance med dig selv og får den indre ro, som er så vigtig for, at du går tryg ud i verden med det, du har på hjerte.

Lidt poppet sagt kan man sige, at du har brug for at skabe en god og tillidsfuld relation til dig selv. Inden du kan skabe en god og tillidsfuld relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Din alenetid må du aldrig nedprioritere, hvis du vil sikre din trivsel og fremgang i din virksomhed.

Den er alfa og omega som introvert, hvis du vil lykkes med dit foretagende.

Amen 🙂

Du er nok

Relationer mellem mennesker opstår, når der er gensidig tillid, nærvær, forståelse og empati.

Det gør din relation mellem dig og dine potentielle kunder også.

Det er så vigtigt at huske på som selvstændig introvert.

For så bliver forudsætningen for at gå ud i verden en anden end blot at blive set og hørt.

Præmissen bliver dybere, men samtidig også mere enkel.

For den gør det tydeligt, hvad din virksomhed handler om i den sidste ende.

Nemlig at gøre en forskel for de mennesker, du bedst kan hjælpe.

Fordi du er dig, og de er dem.

Så brug alle dine introverte styrker til at skabe en god, tryg og tillidsfuld relation mellem dig og dine potentielle kunder.

Ved bare at være dig og gå ud i verden som dig.

Så du tiltrækker dine kunder på en naturlig måde for dig.

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du kan udfolde dit potentiale som introvert, så finder du det i min e-bog lige her =>

Skriv en kommentar