Læs om 8 af de mest udbredte myter om introverte i dette blogindlæg. Siden Carl Jung for første gang i starten af 1920’erne introducerede begreberne introvert og ekstrovert, har der nemlig været mange myter om, hvad der kendetegner de to temperamenter.
Er introverte som udgangspunkt altid generte mennesker?
Passer det, at introverte ikke ejer det mindste gram af humor, men altid er seriøse og alvorlige?
Og er det egentlig sandt, at introverthed kan kureres?
Gennem tiden har der været mange forskellige udbredte myter om introverte.
Jeg vil tage fat på 8 af myterne herunder og forsøge at give dig forklaringen på, hvorfor de hver især er blandt de mest udbredte myter om introverte.
8 udbredte myter om introverte
Myte 1: Introverte er generte
Den største myte om introverte er, at de som udgangspunkt altid er generte. Men sådan hænger det ikke sammen. Du kan faktisk finde mindst lige så mange ekstroverte, der er generte som introverte. Men introverte holder sig ofte i baggrunden, indtil de føler, at de har noget fornuftigt at sige. De byder ikke ind, hvis det de har på hjerte ikke giver den store mening. Og samtidig vil de gerne nå at tænke deres ord igennem, inden de siger dem højt. Hvilket kan tage tid, da introverte trækker på deres langtidshukommelse.
Myte 2: Introverte kan ikke lide at tale
En anden af de mest udbredte myter om introverte er, at introverte altid foretrækker stilhed og ikke kan lide at tale. Men grunden til at denne myte er opstået, skal nok findes i, at langt hovedparten af alle introverte kun siger noget i en forsamling, hvis de har noget at sige. Introverte er ikke ret gode til small-talk, da de gerne søger en mening i alt. Og derfor oplever de hurtigt, at small-talk er både kedeligt og intetsigende. Det ligger ganske enkelt til den introverte natur at ville dybere og blive klogere på et emne. Frem for at snakke om vind og vejr. Og tro mig – får du først startet en samtale med en introvert om et emne, som den introverte er passioneret omkring, så kan vedkommende være svær at få til at tie stille igen.
Myte 3: Introverte er uhøflige eller arrogante
En tredje myte om introverte er, at de er uhøflige eller arrogante. Grunden til denne myte ligger lidt i forlængelse af myte 1 og 2. For eftersom introverte altid er på jagt efter en dybere mening, går de også efter at være ægte og ærlige. De vil gerne ind til kernen af emnet og orker ikke en masse udenomssnak, som ikke fører til noget. Men denne trang til altid at grave dybt i ethvert emne, kan betyde, at den introverte kan komme til at affærdige andre i målet om at nå til kernen. Hvilket nemt kan blive opfattet som både uhøfligt eller arrogant af omgivelserne.
Myte 4: Introverte kan ikke lide mennesker
Endnu en udbredt myte om introverte er myten om, at introverte ikke kan lide mennesker. At de er asociale eller menneskesky. Men sådan er det ikke. Introverte kan bare ikke rumme en helt masse mennesker uden at blive drænet for energi. Derfor er det også typisk for introverte kun at have få nære venner, som de deler deres inderste tanker og udfordringer med. For de bliver udmattet af at have alt for mange mennesker at forholde sig til. Samtidig er det også vigtigt at huske på, at den introverte hjerne altid har en indre verden fuld af dialoger, tanker og følelser. Og denne indre verden giver introverte en masse værdi og energi, som til tider kan føles mere interessant og stimulerende for dem end den ydre verden.
Myte 5: Introverte ønsker altid at være alene
Det er rigtigt, at introverte godt kan lide at være alene. For her får de tid til at tænke. Tid til at reflektere, analysere og sortere i alle de input, de får udefra. Tid til at lade ideerne svæve og kreativiteten blomstre uden at skulle forholde sig til noget. Hvilket er grunden til, at der kommer rigtig meget godt ud af denne tid alene som introvert. Men det er ikke ensbetydende med, at introverte kun ønsker at være alene. Introverte har også brug for at være sociale, hvis de ikke skal blive ensomme eller deprimerede. De har brug for at være en del af fællesskaber og få input ude fra. Blot ikke i samme mængde som ekstroverte. Hvilket handler om, at introverte og ekstrovertes indre spændingsniveau er forskelligt fra hinanden.
Myte 6: Introverte kan ikke lide at være i offentligheden
Jævnfør myte 5 så har introverte også brug for at komme ud og socialisere. Men bare ikke i så lang tid ad gangen. Introverte bliver meget hurtigt meget stimuleret, når de deltager i sociale aktiviteter. Og har derfor hurtigere brug for en pause alene i eget selskab for at få alle disse nye indtryk placeret på de rette indre hylder. Introverte opfanger lynhurtigt en masse ‘data’, og derfor går der kortere tid, inden den introverte hjerne oplever ‘information overload’. Introverte kan på mange måder sammenlignes med genopladelige batterier. Og derfor er det så hulens vigtigt med pauser som introvert.
Myte 7: Introverte ved ikke, hvordan man slapper af og har det sjovt
Introverte har brug for masser af ro for at slappe af. Derfor kan mange introverte godt lide at befinde sig i naturen eller bare slappe af i trygge hjemlige omgivelser. Samtidig søger introverte ikke adrealinkicks eller den store spænding. For de har et stykke ad vejen nok spænding i deres indre verden. Og derfor lukker den introverte hjerne ned, hvis der er for meget støj, snak eller larm omkring den. Hvilket blandt andet rent biologisk handler om, at introverte er mere sensitive i forhold til dopamin. Og derfor nemt kan ende i en energikrise.
Myte 8: Introverte kan kurere sig selv og blive ekstroverte
Den sidste af de udbredte myter om introverte, som jeg vil beskæftige mig med i dette blogindlæg er, at introverte kan kurere sig selv og blive ekstroverte. I den vestlige verden bliver introverthed ofte set som en dårlig undskyldning for ikke at være mere på. Men at være introvert er medfødt, og det er ikke muligt at kurere. Og det skal heller ikke kureres, for verden kan ikke undvære introverte. Uden det introverte temperament ville verden savne flere videnskabsmænd, forfattere, musikere, kunstnere, filmskabere, filosoffer og meget meget mere. Verden har brug for både det introverte og ekstroverte temperament. Og det ene temperament er ikke mere værd end det andet. Men de kommer begge til deres ret, hvis vi hver især udnytter de styrker, som følger med vores temperament. For det er her, vi alle for alvor kan gøre den forskel, vi er sat i verden for.